Det Biologiske
Øjets opgaver
Øjet bliver brugt til mere end bare at se med. Det kan godt være at du ikke lægger mærke til det, men en af de andre vigtige funktioner som øjet har, er at det regulerer vores døgnrytme. Det er bl.a. det der gør at vi normalt bliver trætte når det er mørkt og det der gør at vi har mere energi i løbet af dagen da der er mere lys.
Et eksempel på en teknologi hvor man i mange år har haft fokus på hvordan øjet reagerer på det blålige lys, ses i smartphones og tablets. Det ses hos fabrikanter som Apple og Google der i deres styresystemer inkluderer en "Night Shift" eller "Night Light" (el. lignende) der sørger for at trække så meget af den blå farve ud af skærmen for at mindske øjets reaktion på det.
Farvetemperatur og lysintensitet
Lyset fra solen og himlen giver øjet nogle vigtige informationer. En blå vinterhimmel har en meget høj farvetemperatur og en høj lysintensitet, hvilket fortæller kroppen at det er dag og at kroppen derfor skal have energi og producere kortisol. I modsætning til dette så fortæller en rødlig solnedgang, med en meget lav farvetemperatur at den skal hvile og derved frigive melatonin.
Den biologiske virkning ligger en andelse forskudt i forhold til det visuelle, når øjet påvirkes af lysets bølgelængde. Så øjet er særligt påvirket af det blå lys. og skal helst begrænses til et absolut minimum, op til eller imens melatonin frigives. Når øjet udsættes for det blålige lys om aftenen/natten i kunstbelysning standser man frigivelsen af melatonin og kroppen får derved sværere ved at hvile.
Manglende sollys
For at have den mest balancerede døgnrytme ville vi udelukkende være påvirket af solen og det lys vi modtager når vi er udenfor. Men i vores hverdag, både i arbejds- og privatliv, befinder vi os mere indenfor end udenfor, hvilket præger vores døgnrytme, da vi ikke modtager det naturlige lys som vi har behov for.